Om knud

Jeg er født 1946, er gift med Ingelise og vi har 3 voksne børn. Jeg har arbejdet med landbrug og gartneri, har været landpost og distributionsleder i postvæsenet i en årrække og skolebuschauffør på deltid de seneste år, indtil jeg gik på pension i sommeren 2011. I 1980 købte vi "Molevitten", en lille landejendom i Fyrkilde med 6 ha. jord. Det meste af jorden har vi bortforpagtet, men omkring 1 ha. er inddraget til have og læplantning, som der intet fandtes af, da vi flyttede hertil.

Stenbede, støttemure og pigstensgange i haven

Knud Halskov, 30. marts 2016

Her vil jeg fortælle lidt om min erfaring med at bruge sten i haven og om nogle grundregler, som kan være nyttige at kende. Men først lidt om mit udgangspunkt.

Vores grund ligger på et skrånende terræn, og der var ingen have, da vi flyttede hertil i 1980, så alle muligheder for hvordan den skulle indrettes var åbne. Helt oplagt var det, syntes vi, at bygge nogle støttemure/stengærder og indrette haven med stenbede i forskellige niveauer. Med kampesten og marksten. Vi bor på landet, hvor der er nok af sten og ikke stor efterspørgsel.

I de første mange år, før jeg fik trailer, blev stenene hentet med trillebør ad kilometerlange markveje. Særligt store sten blev fragtet med lånt traktor og enkelte gange med vognmand fra grusgraven.

Stenene kan man opdele i følgende 3 kategorier: Pigsten, marksten og kampesten.

Pigsten bruger man til havegange og gårdspladser, og de må gerne være små, men helst ikke runde. Ovale sten på tykkelse med en knyttet hånd og sat på spidsen, giver den fineste gangflade, synes jeg. Det er vigtigt at være kritisk med udvælgelsen. Det kan være praktisk og se flot ud med gode store trædesten imellem de små pigsten.

Til støttemure bruger man marksten og gerne så store, som man kan løfte. Helst ikke helt runde, men ellers kan alle sten bruges. Det gælder om at få stenene til at hvile i sig selv.

Det er vigtigt med et godt fundament. Grav en rende ca. 20 cm. dyb og fyld halvt op med grus, inden første stenrække lægges. Her kan man med fordel bruge de største og evt. uhåndterlige sten, som forsvinder delvist i jorden. Hvis der er stor forskel på størrelsen af sten, ser det bedst ud, at de største sten er nederst, og at man ikke kan se bunden af stensætningen. I takt med opbygningen af muren fyldes der op bag stenene med grus og jord. Grus nederst for at sikre godt dræn, at ikke frost siden skal skubbe stenene ud.

Det vanskeligste arbejde er at få stenene til at ligge stabilt, uden at de læner sig op ad jorden bag ved. Man skal undgå at stable stenene oven på hinanden, men sørge for, at de ligger i forbandt. Det kan være nødvendigt at bruge mindre sten til at fylde ud mellem de store, for ikke der skal blive for store fuger. En svag hældning indad er nødvendig og naturlig. Nogen vil foreslå, at man bruger snor for at sikre sig en ret linje og hældning, men det har jeg aldrig kunnet bruge. Til gengæld holder jeg løbende øje med, at det ser rigtigt ud.

Stenbede med store kampesten, der kræver stålstang eller vægtstang for at flytte, har jeg flere af. Her er det faktisk størrelsen og til dels stenenes form og farver, der betyder mest. Stenene skal nemlig graves mere eller mindre ned i jorden, så de forekommer at høre naturligt hjemme i bedet. De skal placeres uregelmæssigt i bedet og må gerne være forskellig i størrelse og form.

Pas på! – når man er blevet bidt af sten, kan man ikke gå forbi en smuk sten i naturen uden at ønske den hjem i haven. Og det er som regel tungt arbejde.

Bål og grill plads

Projektet begyndte allerede i januar, da jeg ryddede en del buske og træer for at få plads til bålpladsen. Det var 30 år gamle træer, så der var nogle store stubbe, som jeg måtte have hjælp til at få fjernet. Det fik jeg ordnet for et par måneder siden. Derefter begyndte jeg udgravningen. Temmelig meget ler blev kørt væk i trillebør og erstattet med sand. Min plan var i første omgang en rund bålplads. Men så kom jeg i tanke om, at jeg havde skabelonen til vores 8 kantede pavillon liggende bag brændeskuret, og den blev nu genanvendt til bålplads.

I Mejlby, kun et par km. herfra, bor Henrik Tolborg, indehaver af Granitexpressen. Her fandt jeg travertin blokkene, 55 i alt, som omkranser bålpladsen. De står oven på et fundament af beton/fundablokke. Min oprindelige tanke var at bruge granitskærver som bund, men Henrik havde en rest af chaussesten, som han tilbød mig til en meget favorabel pris. De forslog ikke helt, så jeg måtte spæde op med nogle lidt dyrere sorte sten, men som kun gør belægningen mere spændende, synes jeg.
Nu mangler jeg bare at plante en halvmåneformet bøgehæk på vest siden (modsat indgangen), så vi kan sidde i læ og nyde flammerne fra bålet eller maden fra grillen. Bøg skal man helst vente med at plante til først eller midt i november måned, når de har tabt bladene.

Naturnær skov

Efter fældning og oprydning af et godt 20 år gammelt 3 rækket sitkagran bælte i vinter, fik jeg Grenknuseren til at fræse stubbene, så jeg kunne plante nyt. Jeg har valgt løvtræer og buske, som egner sig godt til det, man kalder naturnær skovdrift.
»Naturnær skovdrift er en måde at dyrke skoven på, der sikrer, at man får en mere varieret og stabil skov til gavn for både biodiversitet, landskabelige forhold, en divers træproduktion og meget mere. Den naturnære skovdrift bygger på principperne om naturlig selvforyngelse, mange træarter i forskellige aldre inden for et mindre areal. Desuden anvendes der ikke dræning og jordbearbejdning i naturnære skove.« skriver Naturstyrelsen på sin hjemmeside.

Nu har jeg plantet 3 rækker med løvtræer og buske. Det er: Fuglekirsebær, Prunus avium; Sargents Æble, Malus sargentii; Kvalkved, Viburnum opulus; og Hvidtjørn, Crataegus monogyna. 25 stk. af hver i en blandet beplantning. Desuden har jeg fået plads til 9 pæne store Dværgmispel, Cotonaster bullata, som er planter af egen avl, jeg har haft stående og bare ventet på at få plads til at plante ud.

Stubbe af godt 20 år gamle sitkagran rodfræses

Grangrene bliver til flis

Efter stormvejret i december med mange væltede sitkagraner besluttede jeg mig for at fælde de resterende træer. Det drejer sig i alt omkring 70 træer, som er fældet i et læbælte der oprindelig bestod af 3 rækker på omkring 100 m. De blev plantet for godt 20 år siden og er blevet udtyndet løbende.
Det største arbejde er afgrening og oprydning af grene. Jeg havde egentlig bare tænkt at samle grenene i store bunker og brænde dem af i løbet af foråret, når de var blev tørre. Men en god ven mindede mig om, hvor fin en flis, det kunne blive til i stedet for. Derfor søgte jeg efter en flishugger på nettet og fandt en, som har vist sig at være fortrinlig til opgaven.
Efter 8 dage, hvor flishuggeren har kørt 2-3 timer hver dag, har jeg fået al grenaffaldet omdannet til den dejligste flis.

Syge asketræer fældet

Asketræerne plantede jeg for 30 år siden. De har groet godt og opnået en højde på omkring 15 m, før jeg nu har måttet fælde dem pga. sygdom. Nogle få asketræer, som endnu ikke er synligt ramt af sygdommen står tilbage, men jeg har fældet i alt 14 store store asketræer, 7 forrige vinter og 7 dette efterår.
Det er den frygtede asketoptørre, som ser ud til at ville udrydde næsten alle asketræer i Danmark. Gamle asketræer ser dog ud til at modstå sygdommen bedre end unge træer, som mine må betegnes.
Det er altid ærgerligt, når store træer må fældes, men en trøst er, at der ofte opstår gode muligheder for ny beplantning. Og i tilfældet med min træfældning, har jeg en beplantning af Canadisk Bærmispel til af udfylde tomrummet efter asketræerne. De blev plantet mellem asketræerne for 30 år siden, og vil nu kunne udvikle sig endnu bedre, hvor de er alene om pladsen. Det samme er tilfældet med en række Nordmannsgran, som har stået i skygge øst for asketræerne.
Fældningen af asketræerne var lidt problematisk, da pladsen, hvor de skulle falde var meget snæver, hvis ikke hhv. nordmannsgranerne og bærmispeltræerne skulle beskadiges. Men det gik over forventning.

Den store hængebirk ved vandbassinet er fældet

Det var i forbindelse med en oprensning af det store vandbassin, at jeg pludselig fik den tanke, hvad med at fælde Hængebirken? Den blev plantet midt i 70′erne og var et meget flot træ med de smukke grene hængende næsten helt ned til vandkanten af bassinet. Men dermed har den selvfølgelig også været en stor ‘forurener’ af vandbassinet. En anden ulempe ved birken var dens skygge, der stjal sollyset fra Palmehuset hele formiddagen.

Da først tanken om at fælde træet havde meldt sig, havde jeg ingen ro. Fik selvfølgelig snakket med Ingelise om hendes syn på sagen, men da det ikke krævede de store overtalelsesevner, gik jeg straks i gang. 3 timer senere var birken fældet og fjernet.

Det var lidt vemodigt at sige farvel til sådan en gammel svend, som jeg selv har plantet. Men jeg trøster mig med, at jeg har et ‘barn’ af Hængebirken oppe ved petanquebanen, der allerede er 6–8 meter høj. Det var en selvsået plante, jeg fandt i kanten af randbeplantningen for omkring 15 år siden, da den var ca. 1 meter høj. Jeg var ikke vis på den gang, om det var en Hængebirk, men det er jeg nu.

Det er altid en svær afgørelse man træffer, når et stort flot træ skal fældes. Her var der dog ikke bare ulemper ved træets placering, men også gode muligheder for at lave noget nyt og bedre omkring vandbassinet, som næsten er som nyt efter oprensningen.

.

En trædesten i vandbassinet så man kan gå tværs over vandbassinet.

Molevitten på TV2

Tidligt på sommeren blev jeg ringet op af en person fra Metronome, som fortalte, at de skulle i gang med at lave optagelser fra haver rundt om i Danmark, og hun ville vide, om de måtte komme og filme lidt på Molevitten. Det lød interessant, og det viste sig at dreje sig om en konkurrence på TV2 om at finde Årets Smukkeste Have.
3 uger efter de havde været her, set haven og filmet lidt, fik vi at vide, at Molevitten var udvalgt til at være med, og at de ville komme den 13. august med et filmhold for at optage til den egentlige konkurrence.
Den er opdelt i 7 regioner med 3 haver fra hver, hvor én have fra hver region går videre til en endelig finale. Molevitten er med i region Nordjylland og i tirsdags var her et filmhold på 11 mand m/k i hen ved 4 timer for at filme i haven og interviewe os.
I løbet af vinteren vil der komme i alt 7 haveprogrammer om konkurrencen på TV2 , hvor Molevitten er med i det 5. og hvor det afgøres, hvem der kommer i finalen.

Skovhave

Skovhave

De seneste 2 vintre har jeg fældet en stor del af mine asketræer pga. askesyge. Herved er der fremkommet en stor lysning i skoven, hvor jeg nu vil gøre alvor af min plan om at lave en skovhave.

En skovhave har stået på min ønskeliste et par år. Det var Vild i haven, en artikel af Jens Thejsen på Havenyt, der dengang vakte min interesse. I Skovhaven, som er en fin lille pjece fra Den økologiske Have, udgivet 2001, giver Sten Porse gode råd og forslag til, hvad man kan plante af træer, buske og skovbundsplanter.

Min skov blev til for 30 år siden, hvor jeg udover Ask plantede Eg, Bærmispel, Røn, Rød-el, Dværgmispel, Slåen, Syren og Rød Kornel. Rød-el blev plantet som ammetræ og siden ryddet. Slåen og Syren egner sig ikke i skyggen under store træer, så de er også blevet fjernet eller gået ud med tiden. Rød Kornel (ikke at forveksle med Hvid Kornel med de smukke røde grene), trives derimod fortrinligt. Den kan blive flere meter høj og breder sig voldsomt ved rodskud. Den er udmærket som højt og tæt bunddække under træerne (hvis ikke man har andre planer med skovbunden) når man skærer den ned ved basis med års mellemrum. Men efterhånden overtager den hele skovbunden, og så er den svær at slippe af med.

I lysningen, hvor skovhaven er ved at blive etableret, har jeg haft en del arbejde med at få has på netop Rød Kornel. Et andet problem var de store askestubbe. Men her sprang jeg over gærdet, hvor det var absolut lavest. De er blevet dækket over med jord! Det var nemlig så heldigt at terrænet faldt ned mod den række asketræer, jeg har fældet. Og ved at påfylde jord, jeg havde tilovers fra bl. a. en sandkasse og et stenbed, jeg fik lavet tidligt i foråret, er der kommet et rimeligt skovbed ud af det.

Jeg mangler dog noget jord i den fjerneste ende, før jeg kan afslutte bedet. Men nu har jeg i det mindste fået begyndt i den ende, hvor det så kedeligst ud, før jeg gik i gang. Her havde jeg nemlig stuvet store dynger af kvas sammen foruden en stor samling sten og gamle opgravede stubbe. Det var fint nok under asketræerne, men efter de blev fældet, syntes jeg, der skulle ryddes op.

Og nu glæder jeg mig til at se, hvad det kan blive til med den skovhave.