Syge asketræer fældet

Asketræerne plantede jeg for 30 år siden. De har groet godt og opnået en højde på omkring 15 m, før jeg nu har måttet fælde dem pga. sygdom. Nogle få asketræer, som endnu ikke er synligt ramt af sygdommen står tilbage, men jeg har fældet i alt 14 store store asketræer, 7 forrige vinter og 7 dette efterår.
Det er den frygtede asketoptørre, som ser ud til at ville udrydde næsten alle asketræer i Danmark. Gamle asketræer ser dog ud til at modstå sygdommen bedre end unge træer, som mine må betegnes.
Det er altid ærgerligt, når store træer må fældes, men en trøst er, at der ofte opstår gode muligheder for ny beplantning. Og i tilfældet med min træfældning, har jeg en beplantning af Canadisk Bærmispel til af udfylde tomrummet efter asketræerne. De blev plantet mellem asketræerne for 30 år siden, og vil nu kunne udvikle sig endnu bedre, hvor de er alene om pladsen. Det samme er tilfældet med en række Nordmannsgran, som har stået i skygge øst for asketræerne.
Fældningen af asketræerne var lidt problematisk, da pladsen, hvor de skulle falde var meget snæver, hvis ikke hhv. nordmannsgranerne og bærmispeltræerne skulle beskadiges. Men det gik over forventning.