Tanken med endnu et vandbassin i haven ( vi har i forvejen 6) var at opsamle regnvand fra nedløbsrøret for enden af ladebygningen. Planen begyndte for 3 år siden med udgravning og indtil i sidste uge skete der ikke meget mere i al den tid. Jeg tøvede om det skulle være et støbt bassin, som alle de forrige, eller det skulle være et sumpbed. Det sidste er meget det letteste at lave. I efteråret 2011 fik jeg et lille læs store sten, som jeg tænkte kunne bruges til opbygning omkring bassinet og nu var jeg endelig besluttet på at støbe, men med en ganske lav vanddybde.
I et halvt års tid har jeg gået og kigget på den lille dynge sten, som skulle arrangeres omkring udgravningen. Stenene er for store til at jeg kan løfte dem, endsige køre dem på en sækkevogn, så det bliver noget med at trille dem på nogle rundstokke, som jeg før har haft held med.
Midt i sidste uge gik jeg i gang og efter et par svedige dage lå stenene, hvor jeg gerne ville have dem. Så kunne støbningen begynde. Bassinet ligger ca. 3 meter fra ladebygningens nedløbsrør, og her har jeg gravet en rørledning ned, som skal føre regnvandet over i bassinet. Opsamling af regnvand skal dog foregå ved at jeg får koblet en regnvandstønde med overløb til nedløbsrøret. Vandbassinet har en dybde på kun 20 cm på det dybeste sted.
Stenene trilles på rundstokke, der ligger oven på brædder

Bassinet er formet med hårde masonitplader, som der støbes op imod
Betonen armeres med rionet

Inden betonen tørrer op skal den svummes med en blanding af en del cement til en del sand for at blive vandtæt. 
Stenen hviler på en fundablok, som er malet sort, så den ikke ses.

det var en fornøjelse at dit projekt, må jeg gøre dig efter.Da næste år vil tænke på lille vandbassin i haven..
med hilsen Grethe
Tak Grethe. Det glæder mig, hvis du kan bruge mine anvisninger.
Hilsen Knud