Syge asketræer fældet

Asketræerne plantede jeg for 30 år siden. De har groet godt og opnået en højde på omkring 15 m, før jeg nu har måttet fælde dem pga. sygdom. Nogle få asketræer, som endnu ikke er synligt ramt af sygdommen står tilbage, men jeg har fældet i alt 14 store store asketræer, 7 forrige vinter og 7 dette efterår.
Det er den frygtede asketoptørre, som ser ud til at ville udrydde næsten alle asketræer i Danmark. Gamle asketræer ser dog ud til at modstå sygdommen bedre end unge træer, som mine må betegnes.
Det er altid ærgerligt, når store træer må fældes, men en trøst er, at der ofte opstår gode muligheder for ny beplantning. Og i tilfældet med min træfældning, har jeg en beplantning af Canadisk Bærmispel til af udfylde tomrummet efter asketræerne. De blev plantet mellem asketræerne for 30 år siden, og vil nu kunne udvikle sig endnu bedre, hvor de er alene om pladsen. Det samme er tilfældet med en række Nordmannsgran, som har stået i skygge øst for asketræerne.
Fældningen af asketræerne var lidt problematisk, da pladsen, hvor de skulle falde var meget snæver, hvis ikke hhv. nordmannsgranerne og bærmispeltræerne skulle beskadiges. Men det gik over forventning.

4 tanker om "Syge asketræer fældet"

  1. Hej Knud

    Pæn fældning – for som du skriver: Der er ikke meget plads!

    Snart bliver Danmark nærmest uden asketræer – noget af et tab…

    Håber nogen træer viser sig at have immunitet mod askesygen!

    Ha en dejlig dag

    • Hej Karsten
      Tak skal du have. Ja, det er trist med askesygen. Jeg håber bestemt ikke det går så galt, som med elmene, der vel nærmest er udryddet.
      God weekend!

    • Hej Sebastian!
      Jeg glæder mig, til du kommer i overmorgen. Så skal vi save, hamre, skrue, høvle og bore huller med boremaskinen. Og måske vil du også ud i skoven og se, hvor mange træer, der er væltet i stormen. Og hvis du har lyst til det, skal vi se, hvordan motorsaven kan fælde et stort træ.
      Hils Cecilie og far og mor. Bedstemor og bedstefar håber I får en rigtig god og hyggelig nytårsaften!
      Knus fra bedstefar

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>