Brolægning

Siden jeg midt i 80′erne, til et lysbilledforedrag med Søren Ryge,så hvordan han havde anvendt pigsten/marksten til den smukkeste brolægning, har jeg været optaget af at gøre ham kunsten efter. I modsætning til Søren Ryge, som ved foredraget fortalte at det var ham nok, det han havde lavet, er jeg aldrig blevet træt af eller færdig med at eksperimentere med brolægning i min have. At arbejde med sten, sten jeg finder i naturen, er lidt af en besættelse.
I mine første forsøg med stenpigning søgte jeg efter store, fortrinsvis flade marksten. De blev lagt med den flade side opad og den mere runde side i jorden. Det bevirker, at de nemt kan komme til at vippe. Og fugerne mellem sten, der er runde, bliver gerne for store. Senere lærte jeg at man får et langt bedre resultat med forholdsvis små sten. Sten, på størrelse med en knyttet hånd og gerne ovale, som bliver sat på spidsen så tæt mod hinanden som muligt,giver en jævn overflade.
Stenene skal lægges i sand, og det er vigtigt at få muldjorden gravet væk i en vis dybde og fylde op med sand, for ikke at frost og tø om vinteren skal lave ravage i den fine belægning.
Er man heldig og har store, helt flade kampesten til rådighed, er det fint at lægge sådanne sten ind i stenpigningen som trædesten med et skridts afstand. Det har jeg nogle eksempler på.
Sten man finder i naturen eller i stendynger landmanden har samlet (og giver fri adgang til), er skattefrie gevinster. Med brosten og chaussésten kan man selvfølgelig også lave en smuk belægning i haven. Det er dyre varer, men de bevarer deres værdi og er lette at omsætte igen, hvis det skulle komme på tale. For nogle år siden ville jeg gerne lave en havegang med chaussésten og købte et stort parti, jeg fandt på nettet. Her var rigelig med sten til havegangen, og i foråret 2011 besluttede jeg at bruge overskuddet til en siddeplads, som før var belagt med granitskærver.

2 tanker om "Brolægning"

  1. Hej
    Meget fint det du har lavet. Nogle fine og dejligt stemningsbetonede billeder med pigsten og flotte planter. Endda så fine at jeg selv som prodessionel kunne bruge et par stykker som inspiration til fremtidige kunder på min egen hjemmeside / som forløber for eventuelle fremtidige opgaver. :-)

    Dog skal jeg være ærlig at sige at rundellen med slidte kørrebanebrosten og chausten langt fra når op på profesionelt niveau! Men derfor kan det jo sagtens fungere perfekt visuelt, !

    - når først det hele kommer i brug, og ikke mindst får et par år på bagen, så patinaen træder flot frem og tager del i helhedsindtrykket.

    Godt gået.
    Venligst Stig Larsen

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>