Sten i haven

Havens beliggenhed på en bakkeskråning indbyder til brug af sten til støttemure. Og frem for at købe dyre fabrikssten har jeg valgt at bruge sten, som jeg har fundet i markskel eller hentet fra stendynger, efter tilladelse fra bonden som har samlet dem op på sine marker. Her begyndte min fascination af sten, og den har aldrig siden fortaget sig.
Til stenbede skal man helst bruge store sten, gerne større end dem man kan håndtere ved egen kraft. Naboens traktor har været behjælpelig og enkelte gange har jeg fået leveret et læs kampesten ved vognmanden, men i det store og hele er det trillebøren, der har været transportmiddel. Det er blevet til mange tons i årenes løb
Belægning af havegange med pigsten kræver lidt øvelse – og de rigtige sten. De bedste er ovale sten på størrelse med en knyttet hånd som bliver sat på spidsen. Først graves jorden væk i et spadestiks dybde og der fyldes op med sand, hvori stenene sættes så tæt som muligt. Til sidst gås efter med en brolæggerjomfru, for at gøre overfladen så jævn som muligt.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>